Abekattestreger siden 2003
 

Nyheder

Et kort resume afhvad der er sket i mellemtiden:

29/8/07

Det vigtigste der er sket  er at vi har fået en lækker aftale med Kulturguiden på plads og hurra for det. Siden starten har distribution af bladet været en smule problematisk. Især i de byer vi ikke kendte nogen, så var det det frivillige som selv meldte sig til at dele bladet ud i deres by fik bare en eller to kasser Free Comics smidt i nakken, sså de kunne komme ud og gå en tur i byen i al slags vejr en gang om måneden. Men nu er det slut. Nu er det kulturguidens tapre riddere der deler FC ud i alle de byer de kan komme til og vi deler deres K-Kort (en slags GoCard bare med K) ud i Køvnhavn.


Vi ved godt at vi har syltet nyhedsafdelingen en del. Det er jo fordi vi er ude og skabe nyheder i stedet for at sidde foran mac'en og skrive om dem. Vi var også ude og lege med vores bold en gang imellem. Det skal der også være plads til.


1. september 2006

Free Comics' egen superhelte-sidekick Den Blaa Hævner ejer nu en gammel model, brugt PUCH MAXI K og hurra for det !


25. august 2006

NU KAN DU BARE BESTILLE DINE TEGNESERIER VIA SMS!
Send en sms med navn og adresse, samt ønsket bestilling (1, 2, 3 eller 4) til
26 65 19 65.
Du kan bestille ved at trykke:
1 for Otto in Absintia!
2 for Sidste år som Makulatoroperatør!
3 for Sortmund!
4 for hele dynen til 350 bobs incl. porto!
Så kan det da ikke blive nemmere!


16. marts 2006
Så er der et nyt sted at hente sin Free Comics i Århus. Det er den spændende tegneserie/meget andet butik NOORDERZON. Ejeren hedder Lars og han er flink..så er det sagt:

Noorderzon
Vestre Ringgade 172, kld.
8000 Århus C

www.noorderzon.dk


23.januar 2006

FREE COMICS HAR GJORT DET IGEN!

Free Comics er kåret Bedste danske tegneseriehæfte i 2005 i Seriejournalens Netkåring. Ligesom i  2004! "Same same, but different". Vi takker alle der stemte på os og største tak til dig Jesus.


22. januar 2006

Internationale Tegneserie-skrifttype Links

Vi har nu lagt links til nogle hjemmesider, hvor du kan downloade flotte internationale fonts under "TEGNER DU?" så du kan befri dig fra Comic Sans og samling


1. januar 2006

Tak for et godt år

Det er som bekendt et helt nyt år og Free Comics sejler fortsat i sin egen lille sø. Tak til alle der puster vind i vores sejl. Det at være frvillige, annoncører og mest men ikke mindst vores fans. Vi elsker jer.

«2006----------------------------------------------

------------------------------------------------2005»

24. december 2005

Så er det jul igen!

Det er jul igen i det ganske danske land. Intet nyt fra julefronten: samme familie, samme mad, samme sovs. Velbekomme og god jul til alle.


13. december 2005

Free Comics findes nu også i Grenaa og Nakskov.

Takket være frivillige, der vil sprede glæde over deres by er der lidt flere der har mulighed for at få et gratis grin hver måned. Se hele distributionslisten her.


8. december 2005

Free Comics #24 er  forsinket pga. tekniske problemer på trykkeriet

Decemberbladet er forsinket et par dage, da der er gået nisser i hæftemaskinen. Bladets forventet ankomst er i dag.


November 2005

Free Comics vender frygtelig tilbage med ny "komsept"

November bladet er både radioaktivt og folde-ud-agtig. Det er en slags plakat, men alligevel ikke og nu endnu besværligere at finde rundt i.


Oktober 2005

Free Comics holder sommerferie!

Redaktionen får fødderne oppe på bordet og stressfaktorerne på hylden for at holde tiltrængt "sommerferie" efter at have udgivet et blad om måneden siden december 2003.

September 2005

Free Comics får 2 legater

Free Comics får tildelt hele to legater takket være Jacob Rasks(tegner af bl.a. Klovn!) raske indsats. Det er Carlsbergs Idé-Legat og BG Bankens Litteraturstøtte.

Free Comics flytter kontor fra Nørrebro til Nørrebro

Pr. 1/10/2005 flytter vi al vores grej fra Rådmandsgade 10 til Nørrebrogade 55A og kommer tættere på der hvor det sker. Free Comics er nu indlogeret hos Tegnestuen Gimle, verdens bedste tegnestue i Danmark.



8. august 2005

Free Comics på alle ungdomsuddannelser

Aftale indgået med Dansk Skoledistribution. Fra i dag og fremover, vil der hver måned være en stak Free Comics at finde på samtlige danske ungdomsuddannelser, det være sig gymnasier, hf-kurser, htx eller tekniske skoler.
Læs pressemeddelelsen her!

 

4. august 2005

Free Comics' hjemmeside får nyt design

Freecomics.dk version 3.0 har i dag set dagens lys. Med denne version har Freecomics.dk fået stor fleksibilitet og potentiale. Vi har mange gode idéer, og sitet vil i den næste tid være i en rivende udvikling og forhåbentligt vokse sig stor og fed og blive helt smæk fuld af tegneserier, animationer, spil og alt muligt pjank.

 

Marts 2005

Oplaget fordobles

Free Comics hæver oplaget til 20.000 på grund af den store efterspørgsel. En god del butikskæder byder på Free Comics fra samtlige filialer, og frivillige deler blade ud i alle større danske byer.

 

23. januar 2005

Free Comics er det bedste danske tegneseriehæfte

Free Comics vinder Seriejournalens Netkåring i kategorien Bedste Danske Tegneseriehæfte 2004.

 

3. januar 2005

Udstilling af originaltegninger på Guldbergsgade

Free Comics udstiller hos Orlando 11. januar - 10. februar 2005. Der udstilles og sælges bl.a. originaltegninger fra Anders Brønseruds populære serie, Otto - Verdens ensomste palindrom.

Orlando frisør & stylist, Guldbergsgade 12, 2200 København, 35355758

 

10. december 2004

Tegneserieudstilling på Gaudi-Galleriet

Free Comics udstiller på tegneseriegalleriet Gaudi. Udstillingen hænger indtil 9. januar 2005. Galleriet har åbent weekender og helligdage.

Gaudi-Galleriet, Ålbækvej 1, 4174 Jystrup, www.tegneserie-galleriet.dk

 

4. november 2004

Free Comics vinder 3 Komiks.dk Priser

Free Comics vinder ved Københavns internationale tegneseriefestival Komiks.dk 3 ud af 6 priser: Årets initiativ, Årets nye titel og Publikumsprisen. Publikumsprisen går specielt til forhenværende Disneyanimator Chuck D'albert fra Free Comics.

 

November 2004

Oplagsforøgelse pga. Komiks.dk

Free Comics trykker 1.000 ekstra blade til festivalen Komiks.dk

 

Maj 2004

Free Comicsserie vinder 3. plads ved tegneseriefestival i Kemi

Anders Brønseruds Free Comics klassiker, Otto - Verdens ensomste palindrom, vandt 3. pladsen på The Arctic Comics Festival i Kemi i Finland.

 

Maj 2004

Oplaget hæves

Det går forrygende, så Free Comics' oplag hæves til 10.000 stk.

 

April 2004

Oplaget hæves

Free Comics hæver oplaget til 7.000 stk.

 

Marts 2004

Oplaget hæves

Free Comics hæver oplaget til 6.000 stk.

 

Januar 2004

Oplaget hæves

Free Comics hæver oplaget til 5.000 stk.

 

December 2003

Free Comics udkommer for første gang

Initiativet er blevet til som et projekt fra Teknisk Skoles introkursus Tryk & Projekt. Oplaget er på 3.000 stk.

 

The Truth! Anmeldelser

Øst for paradis

Start på Animationsværkstedet - du vil jo gerne!

Kihosk

takker

Qviz dit hoved af - Og vind et nyt!