Vision Og Retning

Læser du tegneserier. Måske ja, måske nej. Eller bare måske. Vi har ikke 80’erne længere og de var jo efter sigende den nyere danske tegneguldalder. Der var optimisme i det dansk tegnemiljø og skrivebordsnørder var mere forenet end tidligere takket være udbredelsen af tegnestuer rundtom i landet. Stille og roligt, og som de har for vane, ændrede tingene sig. Der blev færre aktører i form af sammenlægninger, forlagsrabundusser, dtp-udgifter og en stigende grad af afstand mellem godt og spændende nyt i tegnebranchen. Andre medier havde meldt deres ankomst og man kunne nærmest ikke forvente andet end ændrede vaner samt nye krav til det tegnede medie. Noget helt andet skulle til og her måtte alle tidligere hypotetiske planer se sig slået ved introduktionen af Free Comics.

Den gratis tegneserieantologi Free Comics bygger på grundlæggende ambitioner i forbindelse med det danske tegnermiljø. Visionen er at vække behovet for tegneserier i Danmark og folkene bag Free Comics har sat sig for at ramme bredt i den danske befolkning. Men hvad hidser vi os sådan op over? Jo, det store flertal i dette land har ladet sig skræmme af de høje priser på albums. Dette er vel at mærke priser, som er anpasset den antagelse, at køberen på trods af sin sjældenhed er i besidelse af et allerede eksisterende kendskab til produktet, og dermed villig til at købe uanset pris. Hvis behovet og dermed forbruget stiger, vil priserne kunne sænkes. Bladet er egnet for teenagere og pensionister og alt derimellem. Dermed kan man som annoncør ramme virkelig bredt, da tegneserien ikke længere skal opfattes som en niche.