Tegner du? Det skal du gøre hvis du vil starte med at tegne tegneserier

Har du længe gået med ideen om at tegne din egen tegneserie? Der er mange som tror, at det at tegne sin egen tegneserie bare er, at tegne nogle streger på et stykke papir, men faktisk er der nogle forskellige ting som du skal overveje inden du begynder med, at tegne din egen tegneserie. I denne artikel vil vi se på nogle af de ting som du skal gøre, hvis du vil starte med at tegne tegneserier.

Start med en ide

Som alt andet i livet, så starter tegneserier med en ide. Inden du begynder med din tegneserie, så er det meget vigtigt, at du gør dig nogle tanker om hvordan din tegneserie skal se ud. Bare rolig, hvis du ikke helt ved hvordan det endelige resultat skal ende med at se ud, så kan du hele tiden ændre og tilføje til dine ideer, det er ikke mejslet i sten.

Planlæg sidernes layout

Når du har gjort dig nogle tanker om hvad din historie skal handle om, så er det næste du skal gøre, at overveje hvordan sidernes layout skal se ud. Du kan prøve at se på nogle af dine favorit tegneserier og se hvordan de er sat op. Der er mange som afslutter deres sider med en lille ”cliffhanger”, hvor læseren ikke ved hvad der sker før de kommer til næste side i tegneserien. Husk at eftersom det er en tegneserie, så er det vigtigt at du husker, at der skal være plads til din dialog.

Skal den være digital eller traditionel

Før i tiden var det at tegne noget som man gjorde på et stykke papir, men som der langsomt kom flere og flere digitale tegneredskaber, så begyndte flere at tegne deres tegneserier ved hjælp af en tablet eller en computer. Så du skal overveje om du vil tegne din tegneserie på computeren, eller om det skal være på den mere traditionelle måde med papir og blyant. Der er fordele ved begge dele, men især hvis du har planer om at sælge din tegneserie på nettet, så kan det være en god ide at digitalisere dine tegninger.

Tegn tegneserien

Uanset om du arbejder traditionelt eller digitalt, så er den vigtigste del af processen når du laver en tegneserie, at komme i gang med at tegne. Det kan godt virke som en lidt skræmmende opgave lige i begyndelsen, men hvis bare du har gjort dig nogle tanker inden du kommer i gang, så burde processen ikke virke nær så overvældende. Start med at tegne det overordenede, du kan altid arbejde på de små detaljer senere.

Tilføj dialog til dine tegninger

Der er mange som tror, at det at tegne en tegneserie bare er, at tegne en masse forskellige små tegninger, men faktisk er dialogen en lige så vigtig del af din tegneserie som dine tegninger er. Hvis du bruger de forkerte ord, eller de forkerte skrifttyper i din historie, så kan det meget hurtigt ødelægge helhedsindtrykket. Hvis du arbejder digitalt, så kan du finde en masse gratis skrifttyper på Blambot.
Det kan godt være at det hele virker lidt uoverskueligt lige i begyndelsen, men hvis ikke du starter et sted, så ved du aldrig om der er en Stan Lee eller Frank Miller skjult i dit indre.